Grøntsagschili er en skøn vegetarisk ret, hvor du får masser af grønt på tallerkenen pakket ind i en krydret og smagfuld sauce. Grøntsagschili går også under navnet chili sin carne, der er en kødfri variant af den klassiske chili con carne. Retten indeholder godt med proteinrige bønner, der udover at bidrage til gryderettens velkendte smag også tilfører godt med mættende protein. Nyd din grøntsagschili med ris og en klat cremet creme fraiche på toppen.
- Forberedelse: 10 minutter
- Tilberedning: 25 minutter
- Total: 35 minutter
Chili sin carne med ris og creme fraiche
Chili sin carne | ||
4 | dl. | ris |
1 | stk. | courgette |
2 | fed. | hvidløg |
2 | stk. | rødløg |
2 | stk. | peberfrugt |
3 | spsk. | olie |
1 | dl. | frisk timian |
1 | ds. | hakkede tomater |
2 | tsk. | sukker |
2 | tsk. | røget paprika |
2 | tsk. | stødt spidskommen |
0.5 | tsk. | chiliflager |
20 | g. | mørk chokolade |
200 | g. | helbladet spinat fra frost |
2 | ds. | bønnemix |
salt og peber | ||
evt. lidt vand | ||
4 | dl. | creme fraiche |
Sådan gør du
- Kog ris efter anvisning på pakken.
- Skær courgette, hvidløg, rødløg og peberfrugt i tern.
- Opvarm olie i en gryde og steg grøntsagerne ved høj varm, til de begynder at tage farve.
- Hak frisk timian.
- Tilsæt hakkede tomater, frisk timian, sukker, røget paprika, stødt spidskommen og chiliflager. Rør godt rundt og lad retten simre under låg i 15 minutter.
- Hak chokolade groft, tilsæt til retten og rør rundt, til chokoladen er smeltet.
- Hak helbladet spinat groft.
- Kom spinat og bønnemix i gryden og rør rundt, til spinatbladene falder sammen.
- Smag til med salt og peber og tilsæt eventuelt lidt vand, hvis du synes, at retten er for tør.
- Servér ris med grøntsagschili og creme fraiche på toppen.
Tip: Justér din grøntsagschili med bouillon i stedet for vand, hvis du ønsker lidt mere smag.
Tip: Tilføj en friskrørt guacamole til retten, hvis du ønsker at supplere med en cremet dip.
Tip: Erstat de brune ris med fuldkornsbrød eller salte nachos, hvis du har mere lyst til det.
Ønsker du en pause fra madlavningen?
Trænger du til en aften uden madstress? BetterFeast leverer færdiglavede måltidskasser direkte til din dør – klar til at varme og nyde. Vores Chili sin Carne er fyldt med smag og lavet af friske ingredienser, der giver en fyldig og krydret oplevelse. En varm og lækker ret, der bringer komfort til middagsbordet uden besværet i køkkenet. Slap af, og lad BetterFeast stå for madlavningen – du skal bare nyde.